Internationalt eventyr

Velkommen til vores Karriereunivers – kig dig endelig lidt omkring!

Hos intomedia er vi eksperter i salg inden for den digitale mediebranche, og kernen i vores arbejde er at skabe værdi og vækst for vores kunder og drive udviklingen af nogle af landets største medier.

Det arbejder vi med hver dag. Så hvis du ønsker at udvikle dig inden for salg og alle dets aspekter, herunder relationsdannelse, B2B-arbejde, porteføljehåndtering, kunderådgivning, forhandlinger, lukke- og spørgeteknikker og meget mere, så er du kommet til det rigtige sted.

Vi lægger stor vægt på udvikling. Udvikling af vores kunder og udvikling af vores medarbejdere. For dig betyder det, at du som en del af vores arbejdsplads kan regne med at få mulighed for at arbejde med at skabe en god og stærk relation til kunderne, hvor I arbejder sammen om at finde den helt rigtige løsning og løbende udvikler og bygger på relationen og samarbejdet.

Udviklingen af dig som medarbejder er sikkert en vigtig faktor for dig – det er den også for os. Derfor har den også fået sit eget afsnit her (link), hvor du kan læse mere om, hvad udviklingsmulighederne er hos intomedia.

En ting, der er mindst lige så vigtig for os, er vores kultur, som er en af hovedingredienserne i vores DNA. Det har den været helt fra start, og det er noget, vi er meget bevidste om at bevare og værne om, mens vi vækster og får flere skønne kollegaer med på holdet.

Du kan læse mere om vores kultur, og hvad vi mener, der kendetegner os lige her (link).

Internationalt eventyr?

Hos os tilbyder vi også muligheden for at komme på et udlandseventyr og blive udstationeret. Så hvis du går og drømmer om en udlandstur, kan du hos intomedia passe det ind som en del af din karriererejse og din fremtidige udvikling. Vi varetager nemlig kunder verden over, og derfor har vi også kontorer på en række spændende lokationer.

Vi er på nuværende tidspunkt i Aarhus, Oslo, Frankfurt, Singapore og New York. Herfra varetager vi salget på nogle danske medier, der ønsker at udvide til udlandet. Udstationeringer er en del af den længevarende strategi for intomedia og vores medarbejdere. Derfor forsøger vi altid at rekruttere internt til denne del. Er det noget for dig? Så er det bare om at få det sagt.

Ledige stillinger

Account Manager til stærkt finansmedie

Som vores nye Account Manager bliver du en del af et mindre team, der skal sørge for at skabe kontakt til nye potentielle kunder og samtidig pleje og rådgive eksisterende kunder. Salgene for MarketWire kræver tid og er forholdsvis komplekse, da vi har flere forskellige produkter og kan skræddersy løsningerne til den enkeltes behov. Det er derfor vigtigt, at du kan lide at have fokus på salget, er vedholdende og besidder et stærkt drive.