Om intomedia
Bliv klogere på, hvem vi er som virksomhed, og hvad der driver os i vores arbejde.
Om os
Kommerciel partner i JP/Politikens Hus
Som datterselskab i JP/Politikens Hus fungerer vi som en ambitiøs kommerciel partner for Danmarks stærkeste mediebrands på B2B-markedet: Watch Medier, Kforum, Monitormedier, MarketWire og Finans under JP/Politikens Hus’ Erhvervsmedier.
Vi har ansvaret for hele den kommercielle indsats fra strategi og salg af annonce- og abonnementsløsninger til marketing, kundeservice, dataanalyse og fakturering. Med høj faglighed, ambition og nysgerrighed skaber vi stærke resultater – altid med respekt for det journalistiske produkt.
Vi er stolte af at levere medieløsninger, der skaber reel og målbar værdi. Ikke kun for medierne, men også for de virksomheder, der træffer beslutninger på et oplyst grundlag, fordi de læser med.
Vores samarbejdspartnere
Samarbejde med stærke erhvervsmedier
Gennem et tæt samarbejde med redaktionerne får vi en unik indsigt, som gør os i stand til at udvikle strategier og løsninger, der styrker mediernes position og skaber værdi for deres læsere.
Watch Medier leverer topnyheder om erhvervslivet, både dansk og internationalt, med fokus på virksomheder, profiler, tendenser og indsigt. De henvender sig til erhvervsinteresserede læsere, der søger uafhængig, kritisk og fair online-journalistik af høj kvalitet.
Monitormedier er et dansk, digitalt nyhedsmedie, der henvender sig til læsere, der er optagede af, hvordan vores velfærdssamfund udvikler sig. Her får læserne uafhængig, faglig og seriøs journalistik og et forum for levende debat med andre professionelle i velfærdssektoren.
MarketWire er en dansk nyhedstjeneste, som primært fokuserer på finansielle markeder. MarketWire leverer nyheder om aktier, obligationer råvarer og valuta. De henvender sig til investorer, aktiehandlere og andre med interesse i børsnoterede virksomheder.
Finans henvender sig til erhvervs- og samfundsinteresserede læsere, der søger dybdegående og indsigtsfuld journalistik om dansk erhvervsliv, og om hvordan økonomi, erhverv og politik påvirker hinanden.
Vores kerneværdier
Fundamentet for vores kultur og hverdag
intomedia handler om mere end bundlinje og salgsresultater. Hos os er vi ikke bare kollegaer, men et fællesskab, der inspirerer og løfter hinanden, hvor ambition, arbejdsglæde og samarbejde går hånd i hånd. Vi investerer tid og energi i udvikling, trivsel og et arbejdsmiljø, hvor alle kan være sig selv og vokse – både fagligt og personligt.
Vores hverdag bygger på tre kerneværdier, som vi har defineret i fællesskab. De giver os retningen for alt, hvad vi gør, og styrker vores tilgang til arbejdet, trivsel og resultater.
Arbejdsglæde
For os handler arbejdsglæde om at skabe et positivt og inspirerende arbejdsmiljø, hvor det gode kollegaskab, udvikling og åbenhed er i fokus. Et sted, hvor alle kan trives, udvikle sig og arbejde sammen. Vi arbejder med frihed under ansvar og tror på, at det styrker arbejdsglæden, samarbejdet og vores resultater.
Fællesskab
Vores samarbejde bygger på et fagligt fællesskab, hvor vi er lyttende, rummelige og anerkendende over for hinanden. Samtidig er vi ikke bange for at give feedback og udfordre hinanden, så vi sammen kan lære og skabe de bedste resultater – og vi gør det altid med ordentlighed og gensidig tillid. Men fællesskabet rummer meget mere end faglighed og resultater. Hos os er det sociale fællesskab lige så vigtigt, både i og uden for arbejdstid.
Ambitiøs
At turde udfordre hinanden og os selv hænger også tæt sammen med vores kerneværdi om ambition. Hos os handler ambition om, at vi tager ejerskab, er nysgerrige og går til arbejdet med engagement, initiativ og professionalisme. Vi er altid opsøgende på, hvordan vi kan udvikle os og nå nye mål sammen som hold.
Vores historie
Der har været fart på helt fra starten
Grundlaget for intomedia blev skabt som en del af et reklamebureau i Aarhus i 2009. Lige siden har der været fart på, og intomedia har vokset sig stor og stærk. I dag er vi ejet af JP/Politikens Hus, hvor vi fungerer som kommerciel partner for Danmarks største digitale erhvervsmedier.
Bliv klogere på vores rejse og se de vigtigste milepæle i vores historie lige her:
Milepæle
Sådan er intomedia vokset
2009
2013
2016
2020
2021
2022
2024
2025
Bliv en del af intomedia
Vil du med på rejsen?
Vi er altid på udkig efter nye dygtige medarbejdere – skal du være den næste, vi ansætter? Se vores ledige stillinger.